Sort arbejde får min kæreste til at se rødt! Og som tidligere statsansat er jeg da også varm tilhænger af, at man betaler sin skat og ikke misbruger vores net under de svageste borgere. Men derfor synes jeg nu alligevel, at bytteøkonomi er en skøn ting! Jeg har familie i den afkrog af Jylland, hvor det er meget vigtigt at have noget at bytte med. Så henter man måske lidt frisktappet mælk fra naboens kostald mod at levere islagkager til næste konfirmation i landmandsfamilien. Eller man får hjemmelavet leverpostej i bytte for at give en hånd med havearbejdet.
Jo jo, det er ren Morten Korch. Og derfor elsker jeg vores kolonihavesti! Det vil være forkert at kalde det en nøjeregnende bytteøkonomi, for ingen holder regnskab med hvem der får hvad og hvor meget. Men i denne uge har jeg givet rabarber, en parasol og en termokasse væk, og fået jordbær-rabarbersyltetøj og nye krukker til haven af mine naboer. Og når det rygtes, at én af vore beboere på stien er blevet alvorligt syg, og græsset står meterhøjt i hendes have, er der straks nogen der får arrangeret, at haven bliver ordnet mens hun ligger derhjemme. Og det gør mig varm og glad om hjertet.
Vi har knoklet stenhårdt denne weekend med projekt skvalderkål-væk-for-evigt, og en grundig oprydning af skuret, der skal rives ned. Og jeg bytter gerne disse skønne redskaber væk:
Sav fra vikingetiden. Fin klinge. Fundet i mit skur.
Boremaskine af jern! Så kraftfuld at du risikerer at slå en kolbøtte, hvis boret sidder fast.
Old school håndbor. Allerede reserveret til en spejder, jeg kender.
Smørekande. Så sej, at jeg nok ender med at beholde den selv. Med mindre der melder sig et rigtig godt bytte.
