Hvad skete der egentlig sommeren 2013?

At dømme efter mine skriverier på bloggen, skete der absolut ingenting i Kolonien efter vi flyttede derud 1. juli i den forgangne sommer. Men det gjorde der nu alligevel. Og nu har jeg sat mig for at lave en lille hyldest til min kærestes knoklerier, som fandt sted i sommeren 2013.

For det, der skete var, at vi en uges tid efter vi flyttede ind i Kolonien, kunne konstatere, at jeg var gravid! Helt fantastisk! Men 14 dage derefter ramte kvalmen så hårdt, at jeg var sengeliggende det meste af den sommer, og fuldstændig uduelig i haven. Kunne kun overskue skygge og hvile, og fik heller ikke blogget. Så nu synes jeg retfærdigvis, at det lige skal dokumenteres, at vi faktisk fik nogle store projekter fra hånden.

Det Store Fliseprojekt!

Alle fliser bag huset blev taget op, de gamle 056vandrør gravet op, nyt sand lagt og så skulle fliserne efter planen lægges igen. Men min kompromisløse mand vurderede at fliserne var for grimme, og pillede derfor alle fliserne fra terrassen foran huset op, og lagde dem bag huset og langs siden, hvor det nye skur skulle bygges. Foran huset lagde han så de gamle, grimme fliser, som skal erstattes af træterrasse næste sommer. Et kæmpe arbejde!!

Huset blev desuden skærmet af forneden med stålnet mod rotter og den slags (!) og min mor kom og hjalp med at plante 3 fine klatrehortensia. Et fint efterbillede mangler, men kommer til sommer!

Der blev også lagt fliser på østsiden af huset, og en særlig udfordring var at få fliser til at passe omkring det nye, runde kloakdæksel. Men igen – når man har en kompromisløs og tålmodig mand, så får man fine, fine løsninger som denne:

Perfekt tilskæring af fliser omkring det runde kloakdæksel (som vi håber, aldrig skal tages op...)

Perfekt tilskæring af fliser omkring det runde kloakdæksel (som vi håber, aldrig skal tages op…)

Der blev også lagt et flot flisegulv i drivhuset, hvor forældrene bidrog til forskønnelsen med at begave os med et lille plantebord og pilefletafskærmning af de mere uskønne tomatkasser af flamengo. 079

Det lille drivhus ser nu ret så fint ud. Det er rigtig rart at slippe for at luge ukrudt i drivhuset, når det eneste vi har derinde alligevel er tomatkasser plus vindruer og ferskentræet. Så fliser kan klart anbefales! Omend det krævede lidt myrebekæmpelse.

Næste store projekt var…

Træterrasse i haven!

Først brugte vi nogen tid på at “tegne” en flot bue over græsset med snor. Derefter blev der gravet græstørv op i store mængder. (Bemærk, at når jeg bruger passiv form som fx “blev der gravet”, indikerer det, at jeg ikke har bidraget overhovedet, men bare har ligget med hovedet nær en spand, og allerhøjest har taget mig sammen til at smøre frokost til min knoklende kæreste). Som fundament blev der brugt (passiv) fliser med et stykke tagpap på, for at skåne træet for fugt. Derefter blev hele arealet dækket med ukrudtsdug.

086083

Martin konstruerede en ramme i perfekt vater, og så skulle der skrues brædder på! Der blev taget en meget dyb vejrtrækning, inden den runde bue blev savet! Og minsandten om ikke blommetræet blev fint inkorporeret i terrassen.

095092

Vi har valgt at bruge fyrretræ i en god tyk kvalitet, og vil ikke behandle det med olie, men lade det gråne naturligt, så det bedre “falder ind” i haven, og passer til det gamle hus. Terrassen blev kantet med et bøjet bræt, som var noget af et kunststykke! Martin savede riller i et langt bræt, vandede det og satte det i spænd, så det til sidste kunne runde buen. Og derefter lagde han fine granitsten som kant mod græsset (så det er nemmere at slå plænen).

111

Den færdig solterrasse med dobbelt-solseng og aftenspiseplads

Voila! En lækker ny træterrasse! Naboerne fra havegangen blev inviteret til indvielse med hjemmebagte kanelsnegle og rosévin, og de døbte straks terrassen “Dansegulvet”, og ser frem til at bruge den til sommerens gang-fest.

Jeg fik plantet et nyt jordbærbed under æbletræet for enden af terrassen – nu bliver det spændende om det giver noget til sommer – for lidt forsømt blev det altså.

Det nye skur!

Sidste store sommer 2013-projekt var at renovere det gamle, åbne skur mod øst, der grænser op til naboens grund. Her ses skelettet, som min handymand selv har konstrueret.

t114Skuret blev faktisk færdigt, men jeg har ingen billeder af det endnu. Inderst blev det til et lukket redskabsskur med masser af hylder. Og yderst et åbent skur med plads til gødning, græsslåmaskine og at barnevognen kan komme i ly for regnen :-) Nu mangler vi bare at male det, og lur mig, om ikke Manden ser frem til at jeg til sommer ikke længere har nogen undskyldning for at lægge alle maler-opgaver over til ham. Man må ikke male når man er gravid, men amning er vist ingen hindring…

Og hvordan gik det så med de mange ferskner? Der var jo i foråret anlæg til ikke færre end 55 ferskner på træet, der ikke tidligere havde båret mere end 4. Jeg tyndede for en sikkerheds skyld ud i de mange små, og det blev derfor til over 30 store, saftige og smagfulde ferskner. Jo, det var en god sommer :-) Tak, skat!

134

Udgivet i Sommer | Tagget , , , , , | 2 kommentarer

Hovedet på bloggen!

Ups. Så røg der lige 4 uger, inden jeg fik taget mig sammen til at blogge igen. Har måske en lille blog-krise. For jeg tænker på, hvem jeg egentlig blogger for – udover mig selv? Det er jo rart med en havedagbog, så jeg kan huske hvornår det lige er, at ferskentræet skal bestøves. Men udover mor – hvem er det så, der læser bloggen? Og hvorfor?

Forfald er en smuk ting: Løvefod og afblomstrede storkenæb, akelejer, der er gået i frø plus lidt blåkant.

Forfald er en smuk ting: Løvefod og afblomstrede storkenæb, akelejer, der er gået i frø plus lidt blåkant.

Min bror har skrevet en vældig klog bog om at bruge sociale medier, men da jeg ikke skal markedsføre mig selv eller et produkt, så overvejer jeg, om meningen er, at jeg skal komme med nogle flere gode haveråd, så man kan blive klog af at læse med? Men ærligt talt…jeg er for grøn til at kunne lære have-entusiaster noget som helst.

Så lige nu tror jeg bare jeg vil sprede mit budskab: FÅ.  EN.  HAVE! Og vise, hvor fuldstændig pragtfuldt det er, at komme ud af byen og på græs.

Vi er endelig flyttet i kolonien (kloakprojekt er overstået og der er vand i hanerne!) – lige i rette tid til smovse:

Det bugner med hindbær. Måske er der endda nok til gæster...Men kun måske.

Det bugner med hindbær. Måske er der endda nok til gæster…Men kun måske.

Og så er mit hjemmebyggede rosentårn kommet til sin ret:

New Dawn blomstrer gavmildt...

New Dawn blomstrer gavmildt…

...og ligner noget, der er lavet af marcipan

…og ligner noget, der er lavet af marcipan

Jeg kan slet ikke beskrive hvor lækkert det er at komme herud til fuglesang og blomsterdufte. Jeg sidder netop nu på terrassen og nyder, at livet skal leves ude – uanset vejret – de næste måneder. Slutter lige med en blomst, der er så smuk, at ens hjerte sukker ved synet. Der er nemlig allerede kommet én pæon i det nye staudebed – og den er så fin, at den er til at dåne over:

Mirakel

Mirakel

Smid en kommentar :-) Så bliver jeg glad.

Udgivet i Sommer | Tagget , , , | 11 kommentarer

Bytteøkonomi

Sort arbejde får min kæreste til at se rødt! Og som tidligere statsansat er jeg da også varm tilhænger af, at man betaler sin skat og ikke misbruger vores net under de svageste borgere. Men derfor synes jeg nu alligevel, at bytteøkonomi er en skøn ting! Jeg har familie i den afkrog af Jylland, hvor det er meget vigtigt at have noget at bytte med. Så henter man måske lidt frisktappet mælk fra naboens kostald mod at levere islagkager til næste konfirmation i landmandsfamilien. Eller man får hjemmelavet leverpostej i bytte for at give en hånd med havearbejdet.

Jo jo, det er ren Morten Korch. Og derfor elsker jeg vores kolonihavesti! Det vil være forkert at kalde det en nøjeregnende bytteøkonomi, for ingen holder regnskab med hvem der får hvad og hvor meget. Men i denne uge har jeg givet rabarber, en parasol og en termokasse væk, og fået jordbær-rabarbersyltetøj og nye krukker til haven af mine naboer. Og når det rygtes, at én af vore beboere på stien er blevet alvorligt syg, og græsset står meterhøjt i hendes have, er der straks nogen der får arrangeret, at haven bliver ordnet mens hun ligger derhjemme. Og det gør mig varm og glad om hjertet.

Vi har knoklet stenhårdt denne weekend med projekt skvalderkål-væk-for-evigt, og en grundig oprydning af skuret, der skal rives ned. Og jeg bytter gerne disse skønne redskaber væk:

Sav fra vikingetiden. Fin klinge. Fundet i mit skur.

Sav fra vikingetiden. Fin klinge. Fundet i mit skur.

Boremaskine af jern! Så kraftfuld at du risikerer at slå en kolbøtte, hvis boret sidder fast.

Boremaskine af jern! Så kraftfuld at du risikerer at slå en kolbøtte, hvis boret sidder fast.

Håndbor. Allerede reserveret til en spejder, jeg kender :-)

Old school håndbor. Allerede reserveret til en spejder, jeg kender.

Smørekande. Så sej, at jeg nok ender med at beholde den selv. Med mindre der melder sig et rigtig godt bytte.

Smørekande. Så sej, at jeg nok ender med at beholde den selv. Med mindre der melder sig et rigtig godt bytte.

Udgivet i Sommer | Tagget | Skriv en kommentar

Skilsmissebarn

Har du som barn kendt følelsen af at glæde dig helt vildt til weekend hos far, og så samtidig være super-ærgerlig over at gå glip af klassefesten hjemme, og savne alle dine kassettebånd og mor?

Så har du måske en lille idé om, hvordan det er at være splittet mellem kolonihavehuset og lejligheden, når sommeren endelig har meldt sig!

For syv sytten! Det varme bad – eller morgenmad på en solbeskinnet terrasse? Træk og slip – eller grill-aften? Vand i hanen – eller blomster i håret?

Denne smukke dag sidder jeg inde i lejligheden på stenbroen, fordi jeg har valgt det varme bad. Så nu har det bare af at blive lækkert vejr i morgen, lørdag og søndag, hvor livet skal nydes i Kolonien!

Fersknerne er ved at blive store...

Fersknerne er ved at blive store…

Og der er 35 af dem på det lille træ!

Og der er 35 af dem på det lille træ!

 

 

Udgivet i Sommer | Tagget , | En kommentar

Krigserklæring mod skvalderkål!

Jeg havde måske nok håbet at høste en god omgang anerkendelse fra de andre kolonister efter renoveringen af min cigarkasse. Men intet giver anerkendelse og klap på skulderen som en krigserklæring mod skvalderkål! Min kæreste – der ellers ikke er noget udpræget havemenneske – er virkelig i kridthuset hos naboerne på havestien, efter at han sidste sommer gik i gang med at si (ja, si!) al jorden i et bed, der var skvalderkålsramt.

Og i denne weekend erklærede han krig mod et nyt hjørne af haven.

Opskriften til at komme af med skvalderkål er følgende:

1) Grav skvalderkåls-tørv op og bank det værste jord af. “Tørven”, der består af skvalderkålens rødder, kasseres (i dette tilfælde: 12 trillebørsfulde afsted til genbrugspladsen)

2) Byg en skvalderkåls-si! Og si så jorden. Al jorden. Se illustration herunder:

Den store skvalderkåls-si

Den store skvalderkåls-si

3) Husk at komme godt ind under hække/buske, og trække alle rødder forsigtigt ud, så de ikke knækker. Dette kræver et meget tålmodigt og/eller perfektionistisk menneske.

Det nye - skvalderkålsfrie - bed

Det nye – skvalderkålsfrie – bed

Det er jo et fuldstændig vanvittigt projekt, men det virker! I den anden side af haven har jeg – efter sidste års felttog – nu et fuldstændigt skvalderkålsfrit staudebed.

En advarsel skal dog lyde: Når man for alvor giver sig hen til ovenstående projekt, bliver man uvægerligt møghamrende beskidt med jord i ørerne og jord i sokkerne og alt derimellem. Derfor er det godt med et varmt bad bagefter…
Det har vi jo desværre ikke endnu pga. kloakeringen, der trækker i langdrag, så det blev i stedet til årets første badetur i Øresund!

Det er koldt.

Slutter lige med nogle billeder af min pensionsopsparing:

20130531_0008

20130531_001420130531_0013

Udgivet i Forår | Tagget , | 2 kommentarer

Københavneri

Min nordjyske far var ved at køre i grøften af grin sidste sommer, da jeg fortalte ham at grøftekantsblomsten lupin kan købes på Østerbrogade til 120 kr.

Afpillet, halvvissen lupin på Østerbrogade: 119 kr.

Afpillet, halvvissen lupin på Østerbrogade: 119 kr.

Vi lagde øjeblikkelig planer for at fylde bilen med gratis lupiner fra grøften, køre til København og lave et sortbørs-salg fra bagsmækken.

Jamen hvad sker der med København? Hvorfor accepterer man bare at give 42 kr. for en lillebitte café latte? (*okay, her vil min far nok bare indvende at man skal holde sig fra cafe latte, da det er Københavneri i sig selv).

Forleden gik jeg til fiskehandleren efter friske rødspætter. 3 stk – 330 kr… Da jeg begyndte at mumle om fiskepriser ved Vesterhavet, slog den gode fiskemand ud med armene, og sagde: Beklager, men det her er København!

Men så er det godt, at man jo er en nærig jyde, der ikke bliver glad af at shoppe, men bliver glad af at spare penge. For 5 år siden købte jeg 1 stk overprissat lupin på Østerbrogade, og i dag er den blevet til dusinvis af ganske gratis frø-formerede lupiner. Det kan vi’ li’! Og så har den tilmed kvalt min skvalderkål. Dobbelt bonus!

God weekend :-)

20130527_0006

Lupiner bruges af landmænd til at jordforbedre. Og så er de smukke.

 

Udgivet i Forår | Tagget , | 2 kommentarer

Nærighed lærer nøgen kvinde at bygge selv

Nå, men sidste sommer fik jeg den smukkeste klatrerose af mine svigerforældre. Og den groede og groede og satte masser af skønne, lyserøde roser hele sommeren (“New Dawn” for dem, der går op i mærker).

Men altså, sådan en fætter skal jo vokse op ad noget. Så jeg satte mig for at researche på fritstående rosenstativer, men synes simpelthen ikke at det kunne være rigtigt, at jeg skulle 1) leje en bil for at 2) køre til Bilka i Hundige for at 3) bruge 1600 kr. på et jernstativ som jeg 4) egentlig ikke synes passer til min stil.

Så jeg gik ned i den nærmeste trælast og købte nogle trælister, malede dem med noget maling, der blev til overs fra da vi malede hytten sidste år, og vupti!:

20130511_0053Der kommer et opdateringsbillede, når rosen blomstrer. Den er allerede blevet dobbelt så stor siden jeg tog dette billede for nogle uger siden. Hvis du er nu er den pernitne type, vil du måske tænke: “jamen rådner sådan noget træ ikke rimelig hurtigt, når man planter det direkte i jorden?”. Jo, men ikke når man finder på at støbe 4 fødder i beton (*triumferende smiley)

Jeg brugte nogle pla20130510_0062stickrus fra Fakta og en pose mørtelpulver, man bare skal hælde vand i. Støbte helt op til kanten efter billedet her blev taget:

Så smart er jeg! Og nej, det vælter ikke, for rosen holder stativet godt fast.

Indrømmer at jeg fandt lidt inspiration her

 

Udgivet i Forår, Havedesign | Tagget , | 2 kommentarer