Pip!

Så er der unger i kassen! Og da den hænger i øjenhøjde, kan man skimte ungernes store næb, når de ubønhørligt pip-pip-pipper efter mad. Og mor og far gråspurv flyver til og fra i rutefart uden tanke for andet end at opfylde behov – og jeg føler med dem – småbørnsforældre!

Se her – man kan liige skimte en af de umættelige:

Der er total feriestemning i kolonien, og turen på arbejde i morgen bliver hård! Ugen har budt på total hed sommerdag komplet med badende børn og vandkamp i haven, vandmelon, koldskål – og pølser på grill.

Må dele dette fantastiske billede – så må min datter sagsøge mig når hun bliver ældre:

Nu er det anden pinsedag, og jeg ligger øm og mørbanket efter hækklipning (tårnhøj og massiv bøgehæk), og rensning af træterrasse (tip: spar algerens og lån en terrasse-spuler), for ikke at tale om slibning og reparation af indvendige karme og hængsler, metalmaling og ukrudts-lugning, hovedrengøring og en tur på vaskeri. Man skal vitterligt ikke anskaffe sig en kolonihave hvis man bare vil have et sted at slappe af. Ha! Aldrig har jeg knoklet så hårdt.

Til gengæld var det vidunderligt at kunne invitere naboerne over lørdag til madklub, lave fællesmiddag sammen, bælle vino og gå på aftenhavevandring i foreningen. Og dagen derpå nuppe cyklen ovenpå timers svedig hækbeskæring- og hoppe i Øresund fra badebroen, og lade støv og stress skylle af. Og min bagbo (genbo bagved?) – pensioneret vvs’er – satte lige en ny vandvarmer op til mig – det skulle han ikke have noget for.

Jeg ELSKER mit kolonihaveliv.

Reklamer
Udgivet i Sommer | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Tid til at blive bestøvet

Vi taler om ferskentræets blomster, naturligvis. Og vinduet er lille. Sidste lørdag var ikke alle sprunget ud. Og nu smider blomsten løssluppent alle de lyserøde kronblade, så snart den lille malerpensel møder støvdragerne.

Efter en lang, introvert vinter, er jeg i haven denne første, varme forårsdag. Og det er naboerne også. Og jeg får tændt for vandet, lige så langsomt, først lidt spruttende, men snart løber det fint og roligt, og skyller støvet af håndvasken. Og sådan løber de mange små samtaler med andre kolonihavefolk også i løbet af formiddagen. Først lidt genert, hakkende. Det er et halvt år siden sidst. Og der er jo så meget at se til i haven. Men så slår man sig ned – i små grupper – og misser med øjnene, og suuuger solstrålerne til sig, som er man selv en lidt halvvissen stueplante, der nu plantes ud og får en ny chance.

Det er forår!

Udgivet i Forår | Tagget , , | Skriv en kommentar

Modenhedens milde magt…

I begyndelsen af ugen var de stadig hårde og grønne. Og så pludselig – mens jeg blinkede – er alle mine hundrede ferskner på det lille drivhustræ blevet modne; orange-gule, bløde, saftige. Jeg måtte lægge en madras ud i drivhuset i dag, så de kan falde blødt – dem, der slipper inden onsdag, hvor jeg plukker dem alle og drager til storkøkkenet på Østerbro. Jeg ser frem til en dag med at skolde sylteglas og henkoge frugt i en em af dampende varm sukkerlage og vaniljetåger.

Damen bag ordene modnes også… Det har været en følelsesmæssig svær uge med den fremmede mand der forstyrrede nattesøvn og tryghed, og andre relationer, der bare spøger eller nager. Men lidt indadvendthed og melankoli hører sig til, når man kan dufte efteråret. Overskriften på mit lille skriv er fra min yndlings- og derfor Mayas godnatsang. Jeg skulle blive 43 før jeg forstod digtet.

At flyve som et forårsfrø

For sommerblomst at blive

Er kun at visne for at dø

Kan ingen frugt du give

Hvis modenhedens milde magt

Af livet selv du lærte

Da slår bag falmet rosendragt

Dit røde hybenhjerte

Udgivet i Sommer | Tagget , , | Skriv en kommentar

Om mus og stenede mænd

Jeg plejer at sige, at vi rykker hjem til stenbroen når edderkopperne rykker ind i kolonihavehuset. Men i nat var der sgu en mand, der forsøgte at komme ind!! Jeg vågnede ved en larm ovre ved døren. Sidst var det en mus, der var gået i fælden. Denne gang stod der en ubehagelig mandsperson og lyste ind i huset med sin telefon, tog i døren og dirkede i låsen!!! Kvart i 2 om natten…

Samtidigt knævrede han løs i sin telefon – og jeg gik derfor over til døren for at skræmme ham væk. Men nej, da han så mig blev han endnu mere ivrig efter at komme ind – “Luk mig ind”, sagde han og adrenalinet drønede rundt i min krop. Jeg måtte råbe ad ham 3-4 gange, at hvis ikke han omgående skred, så ville jeg ringe efter politiet. Jeg var bange for at vække min slumrende 4-årige med prinsessekrøllerne, men turde heller ikke åbne døren, så måtte råbe. Han var tydeligvis hamrende skæv/påvirket, og registrerede dårligt situationen. Men til sidst stavrede han ud af havelågen, og jeg kunne høre ham i lang tid knævre videre på telefonen…

Lukkede ikke et øje resten af natten. Lå bare og lyttede til datterens vejrtrækning.

Min gode nabo gik en runde lidt senere på natten og tjekkede at yderlågerne var låst. Og det er heldigvis ikke alle, der er flyttet hjem, så jeg kunne have ringet og vækket en nabo da det skete. Men hold da op, hvor føler man sig sårbar i sådan en situation. Så kan man stikke sin feminisme og selvstændighed skråt op! Jeg vil have en mand, der passer på mig om natten! Selvom tigermoderen i mig vågner og brøler – jeg har min lille unge at passe på – så kunne den her fyr nemt have overmandet frk. Vat-arm. Føj! Stenbro – nu kommer jeg hjem.

Udgivet i Sommer | Tagget , , | Skriv en kommentar

Beware of the skralde-saurus!

Må lige dele et genialt trick, når din 4-årige ikke gider rydde op eller tage sin tallerken af bordet. En skralde-saurus! Kreeret af moderen, navngivet af barnet. Nu eeeelsker hun at at rydde ud af bordet, og smide servietter og andet spild i ‘saurusens gab! Mor er jo bange for den, så…

Sommeren går på hæld i kolo, drivhuset bugner af overdådige druer, og der var blomst i Gladiolus’erne mens alt andet segnede under tørken. Vi nød den hedeste sommer til fulde – særligt pga vores pool med plads til barn + mor i fuld længde. Og en krokodille.

Udgivet i Sommer | Tagget , , | 1 kommentar

Early Bird

I nat vågnede jeg 12 minutter over tre til solsort-koncert! Jeg lå lysvågen en time, mens den kåde sanger kvidrede ud i natten. Kolonihavehusets vægge er tynde!

Snart modnes vindruerne i drivhuset og jeg skal sætte net for døren, da min kække natbejler gladeligt flyver derind år efter år og mæsker i sig.

Om dagen sidder han på knoppen af min eller naboens flagstang, og spejder efter damer. Men altså…han har en god personlighed. Og synger godt. Så vi lever sammen. På godt og ondt.

Haven er knastør, græsplænen herligt vissen, så plæneklipperen og min frosne skulder får en pause. Det er lykkedes mig at fremelske 4 gigantiske agurker, og 3 kilo jordbær. Det er langt fra en dækkende selvforsyning, men føles ualmindelig godt i en hverdag hvor det meste på bordet har været pakket ind i plastic. Og point på speltmorkontoen!

Jeg prøver at forære en del af afgrøderne væk – for at rette op på den elendige karma, jeg har akkumuleret da jeg i år var nødt til at gøre mig til musemorder.

En sen aften, da jeg sad og sippede vin med en veninde, var der pludselig en ubuden gæst i mit køkken! Og selvom jeg først forsøgte med en “human” fælde, så min datter kunne få musen at se og vi kunne slippe den fri sammen, så gik den plan i vasken da musen en nat gik i fælden og jeg i ren ur-skræk tabte fælden, så musen pilede ud igen! Så måtte jeg sande, at jeg bedre kan deale med en død mus…

Udgivet i Sommer | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Kolo-lit

Vi har ikke noget tv i kolonihaven. Men vi har internet. Og iPad. Og siden jeg blev mor, har jeg ‘binget’ den ene tv-serie efter den anden i koffeindrevet jeg-vil-være-vågen-og-have-bare-en-lille-smule-voksen-tid-tilstand. Indtil nu.

Med en skilsmisse følger der nemlig store mængder alenetid, og litteraturens verden har genåbnet sig og budt mig velkommen tilbage. Den eneste roman jeg ellers har læst de første 3 år af Mayas liv, var (den fænomenale) “Stoner” af John Williams, som gled ned i et langt og dybt tiltrængt marathonlæsehug en dag på Tenerife, hvor jeg fik dårlig mave af all-inclusive-buffet’en og måtte blive hjemme fra dagsudflugten til Teide. Bedste sygedag ever.

Nu har jeg kastet mig over kolo-lit-genren, som simpelthen er læsning med stor tilfældighedsfaktor, idet en genial person har opstillet en byttereol nede ved haveforeningens fælleslokaler. Her kan man komme af med læste bøger, der ellers bare tager af den sparsomme plads (og ikke tåler en fugtig vinter i kolonihavehuset) – og her går jeg jævnligt på rov. Selvom der er en overvægt af krimier, er der også af og til rigtig god litteratur at finde – og i dag fandt jeg denne perle, som IKKE kommer tilbage på byttehylden lige med det samme:

Bunny Suicides – 72 måder, hvor livstrætte kaniner på kreativ vis tager livet af sig selv

Udgivet i Sommer | Tagget , | Skriv en kommentar