Det forsømte forår 2

Efter et køligt forår er vi endelig flyttet i Kolonien med Maya, 15 mdr! Og her er status: Byggerod og store mystiske bare pletter i bedene, men indtil videre ikke syn eller lugt af rotter, som plagede hele haveforeningen sidste år.

Sidste år havde vi en kaotisk over-night-flytning til lejligheden en uge før tid, fordi en forfærdelig lugt pludselig ramte den lille kolonihaveidyl. Vi gætter på, at det var en rotte, der havde lagt sig til at dø under vores hus! Stanken var sødlig og forfærdelig, og vi kunne ikke komme ind under huset – der ellers står på sokkelsten – og se, hvad det var eller fjerne det.

Så nu har jeg sat rottesikkert metalgitter (stærkere og med mindre huller end hønsenet) hele vejen langs husets nederste kant, så ingen rotter eller mus kan løbe ind under huset.

Og nu skal jeg prøve at finde tid til at tage mig af den lettere forsømte have. Det er virkelig et andet liv med barn….Jeg har glemt at forspire mine georgineknolde i år, har ikke haft overskud til forspiring af blomster, ingen tomater i drivhus (endnu), og ingen krukker har fået indhold. Men mit barn har fået mad og rent tøj, en varm seng at sove i, og sågar en improviseret legeplads i haven.

2015-06-05 008

Klatrehortensiaen bag huset har fået godt fat i plankeværket og har bredt sig godt! Den hæfter selv, og trives åbenbart fint i den sparsomme sol.

2015-06-05 013

Det går også fint med den nyplantede vin på den nye terrasse foran huset. Mon ikke den når taghøjde i år, og vi kan begynde at lave “grønt tag” over terrassen?

2015-06-05 015

Fersknerne er kommet! I år er det kæresten, der er “ferskenfar”, da han var ude at lege blomst og bi med pensel i april, hvor jeg var lagt ned af en vuggestuevirus. Og det tegner til en flot høst igen i år!

Bloggen lever! Hurra hurra hurra 🙂

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Sommer og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Det forsømte forår 2

  1. Rasmus siger:

    Booom. Du er tilbage. Den 11/06/2015 2.03 PM skrev Marias kolonihave <comment-reply@wordpress.com>:

    mariaskolonihave posted: "Efter et køligt forår er vi endelig flyttet i Kolonien med Maya, 15 mdr! Og her er status: Byggerod og store mystiske bare pletter i bedene, men indtil videre ikke syn eller lugt af rotter, som plagede hele haveforeningen sidste år.

    Sidste år havde vi "

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s