Kolo-lit

Vi har ikke noget tv i kolonihaven. Men vi har internet. Og iPad. Og siden jeg blev mor, har jeg ‘binget’ den ene tv-serie efter den anden i koffeindrevet jeg-vil-være-vågen-og-have-bare-en-lille-smule-voksen-tid-tilstand. Indtil nu.

Med en skilsmisse følger der nemlig store mængder alenetid, og litteraturens verden har genåbnet sig og budt mig velkommen tilbage. Den eneste roman jeg ellers har læst de første 3 år af Mayas liv, var (den fænomenale) “Stoner” af John Williams, som gled ned i et langt og dybt tiltrængt marathonlæsehug en dag på Tenerife, hvor jeg fik dårlig mave af all-inclusive-buffet’en og måtte blive hjemme fra dagsudflugten til Teide. Bedste sygedag ever.

Nu har jeg kastet mig over kolo-lit-genren, som simpelthen er læsning med stor tilfældighedsfaktor, idet en genial person har opstillet en byttereol nede ved haveforeningens fælleslokaler. Her kan man komme af med læste bøger, der ellers bare tager af den sparsomme plads (og ikke tåler en fugtig vinter i kolonihavehuset) – og her går jeg jævnligt på rov. Selvom der er en overvægt af krimier, er der også af og til rigtig god litteratur at finde – og i dag fandt jeg denne perle, som IKKE kommer tilbage på byttehylden lige med det samme:

Bunny Suicides – 72 måder, hvor livstrætte kaniner på kreativ vis tager livet af sig selv

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Sommer og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s