Tid til at blive bestøvet

Vi taler om ferskentræets blomster, naturligvis. Og vinduet er lille. Sidste lørdag var ikke alle sprunget ud. Og nu smider blomsten løssluppent alle de lyserøde kronblade, så snart den lille malerpensel møder støvdragerne.

Efter en lang, introvert vinter, er jeg i haven denne første, varme forårsdag. Og det er naboerne også. Og jeg får tændt for vandet, lige så langsomt, først lidt spruttende, men snart løber det fint og roligt, og skyller støvet af håndvasken. Og sådan løber de mange små samtaler med andre kolonihavefolk også i løbet af formiddagen. Først lidt genert, hakkende. Det er et halvt år siden sidst. Og der er jo så meget at se til i haven. Men så slår man sig ned – i små grupper – og misser med øjnene, og suuuger solstrålerne til sig, som er man selv en lidt halvvissen stueplante, der nu plantes ud og får en ny chance.

Det er forår!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Forår og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s