Noget af det bedste ved kolonihaven er mine mange frugttræer og bærbuske, der stort set passer sig selv, og gavmildt skænker til både frås (jordbær) og fryser (æbler). 
Meeen… man skal lige kende deres særheder.
Fx den “tamme” brombærbusk, der i modsætning til vild brombær hverken har torne eller spreder sig ukontrollabelt. Til gengæld er bærrene lige så primadonna-agtige som avocado: De er umodne og sure i lang tid – og så pludselig (spredt over en måned) bliver det enkelte bær sødt og lækkert i cirka 2 minutter, før det skrumper ind og falder af! Man kan heldigvis lave lækker brombærmarmelade af dem, og busken giver godt i år!
Mine efterårshindbær stortrives og har af mystiske årsager givet bær hele sommeren (måske beskar jeg for sent?) mens sommerhindbærbuskene i samme bed visner og dør…
Mine ferskner er lykkedes år efter år – så længe jeg husker at bestøve blomsterne i marts/april – hvor der endnu ikke er insekter til at klare jobbet. De bliver alle sammen modne på en uge, og så står man der med 200 ferskner! Man kan godt blive lidt træt af ferskenmarmelade.
Æbletræet Belle de Boskoop giver kun æbler hvert andet år. Men i rigelige mængder. Og rabarber kører.
Og så er der blommetræet… Sveskeblommer. Skulle være så lækre… Træet har aldrig sat så mange blommer som i år. Men de falder af? 
Og de få, der sidder tilbage bliver aldrig rigtig modne og lækre. Så det eneste jeg har fundet på, er at halvere dem og sylte dem i rom eller Madeira. Så smager de glimrende med is eller blendet med marcipan og overtrukket med choko.
Jeg må indse, at jeg nok er den let distræte haveejer. En due åd alle mine solbær i år før jeg nåede at høste.
Smertensbarnet er vindruerne i drivhuset. Normalt pragtfulde, trofaste druer. Og aldrig har der været så mange druer! Kæmpestore klaser. Masser af nye skud. Jeg gik så småt og planlagde hvem jeg skulle forære de mange mange druer til – langt flere end vi selv kunne spise.
Men ak! Jeg havde godt bemærket et fint lag støv på druerne. Men alt for sent gik det op for mig at druerne havde fået meldug! Eller skimmel! Eller noget andet ondartet. Shit! Måtte klippe det hele ned. Kilo efter kilo af flotte druer. Bittert! Så kan man lære at gøre drivhuset ordentlig rent ved sæsonstart og beskære sin vin… 
Heldigvis har jeg mine back-up-druer! Den udendørs vin har haft en pragtsæson og danner nu det smukkeste tag over min terrasse. Druerne bliver sent modne, men alt godt kommer til den, der venter! 
Marias kolonihave 